Sushi i Århus eller København.. det smager altid godt
Jeg er kommet ind i en af mine sushiperioder. Det betyder at jeg mest har lyst til at spise sushi. Hele tiden. Desværre når jeg ikke at spise så meget at jeg bliver træt af det og ikke gider at spise det i lang tid. Jeg spiser og spiser og spiser og spiser indtil jeg virkelig er nødt til at indse at det ikke er holdbart rent økonomisk. Især ikke når man er på su! Hvis bare det var havregrød eller toast, som man var så vild med. Det ville gøre det hele en hel del nemmere, for så kunne jeg bare gøre det uden at have min bankrådgivers rynkede pande for mit indre blik. Og desværre kan jeg ikke stille så meget op lige nu.. Jeg VIL bare have sushi! Måske jeg skulle lære at lave det selv? De må man sgu da spare nogen penge på. Ja, fisken er dyr, men risene kan da ikke koste en skid. Det ville i sandhed være smart. Men jeg ved jo godt med mig selv at det ikke sker. Jeg kører bare dankortet igennem.
Lige for tiden undersøger jeg hvor jeg får den billigste forsikring. Den slags skal jo også til.
Alt du trenger er en liten håndsrekning
Har du flust av nyttårsforsett? Men kanskje viktigere av alt, hvordan går det med dine nyttårsforsett? Det er en fantastisk gjenganger. De svulstige, emninente, alt skal bli bedre i det nyet året fordi da skal jeg det og det. De fleste luftslott overlever til en uke er godt. Så kommer man hjem fra jobben, og så er man jo litt trøtt. “Selvfølgelig hadde jeg tenkt å trene, men det kan jeg alltids gjøre i morgen istedenfor.” Så er man igang.
Det samme gjelder med penger. Det kniper, og man har mange måter å endre det på. Men, alt man trenger er kanskje bare en liten håndsrekning for å kickstarte året på? Et lite nyt lån, hvor man kan fylle på kontoen. Selvfølgelig vil noen være skeptiske ovenfor en slik ide, men før du sender ideen i galgen – tenk den over, vei for og mot, og det kan hende du finner ut at den ikke er så dårlig. Men, det kan ikke jeg overbevise deg om. Det må du nesten finne ut av selv.
